Case
A. Villadsen A/S har erfaring og ekspertise til at udføre alle typer mureropgaver – også de mere komplicerede. Den erfaring fik vi brug for, da vi fik til opgave at renovere facaden på en ejendom på hjørnet af Frejasgade og Jagtvej på Nørrebro i København.
Vi facaderenoverede hele ejendommen i år 2012. Den nederste del af bygningen pudsede vi i en flot blå indfarvet puds i kalkmørtel, mens resten af fugerne på facaden blev kradset ud og fuget om.
Undervejs i renoveringen stødte vi dog på en uforudset forhindring. Vores murersvende opdagede, at gesimserne var muret i cement – en egenskab, som bygherren ikke ønskede. Vi brækkede derfor gesimserne ned for derefter at trække dem op igen i en kalkmørtel.
For at sikre et flot resultat benyttede vores murersvende en særlig, gammel teknik, hvor de benyttede en såkaldt slæde – en form for skabelon. Slæden sættes på gesimsen, og hen over flere dage hældes der kalkmørtel i slæden, som trækkes i hele gesimsens længde.
Gesimsen opbygges dermed langsomt, og resultatet bliver fint og utroligt holdbart. Teknikken bliver sjældent benyttet i dag, men A. Villadsen specialiserer sig i særlige, gamle murerteknikker til bevaring af ældre bygninger, og vi kender derfor også til traditionelle metoder indenfor vores fag.
Den flotte renovering har fået bygningen til at fremstå som ny og fremhæver de flotte, gamle detaljer på bygningen. Som du kan se på billederne, fremstår detaljerne virkelig skarpe, når de står i kontrast til nabobygningen.
Entreprisesum:
ca. 1,8 millioner
Entrepriseform:
Murerentreprise
Byggeperiode:
2012
Areal:
ca. 400-500 kvm
Bygherre:
Boligforeningen
Rådgiver:
Arkitekt Carsten Iversen, MAA, Danske Arkitekter
Cases
Kontakt
Skriv til os – vi vender tilbage inden for 1 arbejdsdag.