En hovedentreprise er en entrepriseform, hvor du selv står for projektmateriale samt byggeansøgning, byggetilladelse og andre godkendelser. Som hovedentreprenør står A. Villadsen til gengæld for det økonomiske, kontakt til diverse underentreprenører og selvfølgelig selve byggeriet – kort sagt alt det praktiske.
Din største fordel ved at overlade dit byggeprojekt til en hovedentreprenør som A. Villadsen er, at du kan fokusere på de overordnede rammer for byggeprojektet – og så ellers overlade styringen af dit byggeprojekt til os.
På den måde slipper du for mange af de bekymringer, som en fagentreprise kan føre med sig. Du skal for eksempel ikke bekymre dig om praktiske og byggetekniske problemer undervejs i forløbet, ligesom du heller ikke skal påtage dig ansvaret som byggepladsleder, byggetekniker eller andre roller.
Du kan altså trygt overlade dit byggeprojekt i vores erfarne hænder. Det sparer dig i sidste ende for en masse tid og besvær. Det er ikke uden grund, at denne entrepriseform er en af de mest anvendte entrepriseformer for private bygherrer.