Det gamle badeværelse blev revet ned og gravet ud, ligesom et gammelt skur for enden af bygningen blev inddraget i byggeplanerne for at gøre plads til et praktisk vaskerum i direkte forlængelse af badeværelset.
Al el og VVS blev etableret på ny, ligesom alt i det hele taget blev bygget op fra bunden – og det hele blev selvfølgelig gjort efter de nyeste byggeforskrifter.
A. Villadsen stod for både murer-, maler-, el– og VVS-entreprisen, mens kunden selv stod for nedrivning og tømrerarbejde.
Resultatet blev et badeværelse med kræs for detaljerne og respekt for husets alder og arkitektur.
Kunden har gennemgående valgt lækre materialer og løsninger – valg, der i samspil med A. Villadsens faglige viden og tekniske kunnen har fået rummets æstetiske udtryk til at gå op i en højere enhed.
Vi kan blandt andet nævne de flotte blå-changerende, glaserede fliser og messingdetaljerne, som er gennemgående i hele rummet – fra armaturer til Unidrain. Det hele komplementeres og afbalanceres af den fritstående håndvask, det runde spejl med lys i samt de hvide klinker, som præger rummet på både badeværelse og i vaskerum, og som på den måde skaber sammenhæng mellem de to rum.
Badeværelset fremstår i det hele taget lyst, lækkert og luksuriøst, og kunden fremhæver da også det gode samarbejde med A. Villadsen – lige fra planlægning til udførelsen af selve arbejdet.