Hos A. Villadsen har vi totalrenoveret en 226 kvm stor lejlighed fra 1907 på Frederiksberg Allé. Alt er blevet gennemgået – lige fra nye gulve, nyt køkken til totalrenovering af badeværelser og meget mere.
Der er kælet for detaljen, og lejligheden på Frederiksberg emmer af luksus og herskabsstemning. Renoveringen er foregået uden at gå på kompromis med bygningens historie, og derfor er mange af lejlighedens originale detaljere bibeholdt.
Førhen var lejligheden præget af små rum, som passede til datidens behov. Vores mål var derfor at åbne op for planløsningen, så lejligheden lever op til den moderne familie.
For at skabe den åbne plan har vi åbnet op mellem et af de små mørke værelser og stuen for dermed at skabe et stort rum med plads til familien. Da den nedlagte væg var bærende, har det både krævet ingeniørberegninger og jern er lagt op i loftet for at kompensere for den manglende væg.
Køkkenet har også gennemgået en stor forvandling – faktisk har køkkenet helt skiftet plads. For at skabe mere rum har vi flyttet køkkenet fra at være i den bagerste del af lejligheden til nu at være i forbindelse med spisestuen. Dermed er køkkenet blevet hjertet i lejligheden. Det nye eksklusive køkken er fra Kustomhouse og er i absolut topkvalitet.
I det gamle køkken er der nu etableret et overdådigt masterbedroom med walkin-closet. Det gamle pigekammer er lavet om til badeværelse en suite, og hermed er der skabt en forældreafdeling med plads til fordybelse.
Alle trin i renoveringen er kreeret med øje for bygningens historie og respekt for de mange originale detaljer i lejligheden. Vores dygtige håndværkere har repareret de originale stukke, så det ikke kan ses, at de nogensinde har været beskadiget.
Herudover har vores snedker også været i gang med at bygge radiatorskjulere, som passer ind i den tidslige periode for lejlighedens opførelse. Det samme gælder for valget af håndtag og de nyrenoverede originale træpaneler, der også er med til at få den oprindelige herskabelige stemning tilbage til lejligheden.
Hos A. Villadsen har vi fungeret som hovedentreprenør på projektet, og vi har derfor stået for hele koordineringen – inklusiv samarbejdet med vores underentreprenører. Vi har desuden stået for el, VVS og etableringen af de to badeværelser.
I det færdige resultat går modernitet og originalitet op i en højere harmonisk enhed. De moderne tilføjelser som nye gulve, nyt køkken og nye badeværelser bidrager kun til et forbedret udtryk af lejlighedens eksklusive stil. De originale æstetiske detaljer ses stadig i den smukke stuk, der pryder lofterne, i de renoverede originale paneler og i de snedkerbyggede radiatorskjulere.
Samtidig er der skabt plads til, at familien kan boltre sig. Især i lejlighedens hjerterum – køkkenet, som nu kan fungere som samlingspunkt for hele familien.
Gå på opdagelse i denne flotte lejlighed med billederne, eller tag på rundvisning i lejligheden i videoen.
Står du selv overfor en renovering, og vil du have et uforpligtende tilbud – eller bare have inspiration til dit projekt. Så kontakt os allerede i dag.