Vælg ydelse her:
Vælg ydelse her

Badeværelse med moderne luksus

Fra gammelt og slidt badeværelse til moderne luksus badeværelse

Hos A. Villadsen har vi haft fornøjelsen af at renovere et gammelt badeværelse i forbindelse med en større totalrenovering af en lejlighed på Frederiksberg Allé. Alt er blevet gennemgået i lejligheden, og renoveringen er sket med sans for detaljen – og badeværelset er naturligvis ingen undtagelse!

Processen

Det gamle badeværelse var præget af mange års slid og brug. Det kom især til udtryk i det ødelagte terrazzogulv og forældede installationer, der for længst havde overgået deres levetid.

Vores håndværkere har derfor skiftet alle el-installationer og lagt helt nye gulve og fliser. Herudover er alt VVS-arbejde lavet af vores professionelle autoriserede VVS’er. Alle rør er blevet udskiftet, og installationerne er blevet flyttet.

Væggene og lofterne er blevet slebet, spartlet, filtet og malet hvide, så rummet fremstår mere indbydende og lysindfaldet fra vinduet trænger bedre igennem. Der er desuden sat spots op, som medvirker til et lyst og moderne rum.

Der er valgt materialer og armaturer af høj kvalitet, og samspillet mellem disse skaber et rum, der emmer af velvære og luksus. Herudover er der sat væghængt toilet op samt moderne vask og badeværelsesmøbel.

Alt i alt er der sket en stor forandring fra de slidte og uddaterede elementer på det gamle badeværelse til de moderne elementer på det nye luksus badeværelse. Alle led er lavet i overensstemmelse med den gældende lovgivning og de nyeste regler inden for området.

Resultatet – et moderne luksus-badeværelse

Det færdige resultat viser et moderne luksus badeværelse med materialer af højeste kvalitet.

Rummet fremstår nu meget lysere med fliser i naturlige nuancer, der giver badeværelset en rolig og afslappet atmosfære med plads til velvære. Alt er holdt i gode tidsløse materialer, så den klassiske røde tråd fortsætter ind i badeværelset.

Der er fastmonteret et stort spejl på væggen, som giver illusionen af et større og lysere rum. Vores elektrikere har hertil monteret lysarmaturer i forbindelse med spejlet for at give endnu mere lys til rummet.

Badeværelset er gået fra at være et trist, mørkt og gammeldags rum til at være en luksuriøs fornøjelse at træde ind i. Det er nu et baderum, der emmer af kvalitet og luksus, som stemmer overens med resten af lejlighedens udtryk.

Se før og efter billederne for at se den vilde forvandling, badeværelset har gennemgået.

Står du selv overfor en renovering af dit badeværelse, og vil du have et uforpligtende tilbud – eller bare have inspiration til dit projekt?

kontakt A. Villadsen allerede i dag.

Andre oplysninger:
  • Glasvinge
  • Gulvvarme
  • Hjørneafløb i kabine
  • Troldtekt lofter
  • 80 cm x 80 cm gulvfliser
  • Vægfliser i brus i hele stykker

Skal vi samarbejde om dit næste projekt