Vælg ydelse her:
Vælg ydelse her

Det velindrettede københavnerbadeværelse

Københavnerbadeværelse med albuerum

Badeværelset er der, hvor de fleste både starter og slutter deres dag. Derfor ved vi hos A. Villadsen, at netop dette rum kræver en særlig indsats. A. Villadsen er eksperter i badeværelser – lige fra det luksuriøse til det praktiske. Vi er din hjælp og guide i hele processen.

Som en del af en større renovering af en lejlighed i København har A. Villadsen totalrenoveret dette københavnerbadeværelse – et godt eksempel på et velindrettet, veludnyttet badeværelse på få kvadratmeter.

Processen

A. Villadsen har været hovedentreprenør på sagen og har derfor stået for al kontakt og koordinering med underentreprenørerne; alt lige fra EL og VVS til maler, tømrer og selvfølgelig murerarbejdet.

Kunden har derfor kunne overlade ansvaret trygt i vores hænder. Vi har desuden løbende haft kontakt til kunden for at sikre et godt resultat, og at alle ønsker blev opfyldt.

Resultatet – veludnyttede kvadratmeter med plads til hverdagen

A. Villadsen er med dig i hele processen, når du skal renovere dit badeværelse – lige fra idéfase til færdig aflevering. Vi byder gerne ind med idéer til gode, praktiske løsninger og lytter altid til vores kunders behov og ønsker.

I dette badeværelse ønskede kunden et praktisk, men pænt og vedligeholdelsesnemt badeværelse. De valgte derfor store sandfarvede fliser (More Avorio) for at skabe et roligt udtryk i et mindre rum – en løsning, der både sikrer et rent udtryk, men som stadig er praktisk, så hverdagens slid ikke ses i mange år.

Badeværelset er et godt eksempel på det velindrettede og veludnyttede københavnerbadeværelse, hvor alle moderne behov er opfyldt. Der er væghængt toilet, vaskeskab, fastmonteret spejl og bruseniche med glasvinge samt unidrain i brusenichen – alt sammen valgt i rolige, men praktiske materialer.

Badeværelset er kort sagt et godt eksempel på, hvordan blot 3 kvadratmeter badeværelse kan udnyttes godt – uden at gå på kompromis med kvaliteten.

Overvejer du at få renoveret dit badeværelse? Kontakt os og få et uforpligtende tilbud

Skal vi samarbejde om dit næste projekt