Vælg ydelse her:
Vælg ydelse her

Nyt fitnesscenter – Fitness World Farum

Totalentreprise for Fitness World Farum

På kun 12 uger blev en gammel lagerhal og kontorer omdannet til et spritnyt, lækkert fitnesscenter for Fitness World.

A. Villadsen var totalentreprenører på opgaven og har stået for alt i byggeprocessen – lige fra badeværelser til gulvbelægninger. Fra nedrivning af vægge til opbygningen igen. Fra nedslidte lokaler til lækkert fitnesscenter, der giver lyst til sved på panden.

I tæt samarbejde med bygherren, Fitness World, fik A. Villadsen mulighed for at ombygge centret fra rå tegninger til virkelighed. Med Fitness Worlds visioner, viden og kendskab til de bedste løsninger for deres medlemmer, kom A. Villadsen, endnu engang, med på rejsen i totalrenoveringen af et nyt center. Vi fik mulighed for at gøre deres visioner til vores visioner.

Fra nedslidt lagerhal til NYT fitnesscenter – på kun 12 uger

Hvad der før var en stor, nedslidt lagerhal er nu omdannet til et træningslokale til styrke- og kardiotræning, inddelt i zoner med forskellige gulvbelægning, krav og indretning, som lever op til de enkelte aktiviteter.

Et gammelt, mindre lagerrum, blev revet ned, og forstærkede gulv-til-loft vinduer blev tilføjet, så den nye holdsal nu har udsigt over hele træningsplanet.
Gamle kontorlokaler er nu den nye bikesal, der garanterer sved på panden med deres dygtige instruktører ved roret med de helt rigtige faciliteter.

Gamle teknikrum med røde, 70’er-fliser på gulve og vægge er nu omdannet til lækre, praktiske badefaciliteter og omklædningsrum til medlemmerne. Her har vores dygtige murer selvfølgelig sørget for, at alt er lavet efter forskrifterne og med et super lækkert resultat.

A. Villadsen har stået for hele totalentreprisen, hvilket har givet os ansvaret for alle dele af byggeriet – lige fra tømrer-arbejde til VVS, EL, gulv, murer m.m.
Det vi ikke har kunnet lave inhouse, har vores dygtige underentreprenører hjulpet med.

Der er ikke den opgave A. Villadsen ikke kan klare – lige fra badeværelset hos privatkunden til de store erhvervskunder og totalentrepriser

A. Villadsen har været med til at skabe rammerne for endnu et lækkert fitnesscenter til Fitness World, og vi er glade for tilliden og samarbejdet. I A. Villadsen A/S er vi stolte over at få lov til at være med til at holde Danmark i topform!

facaden på fitness world i farum, som a. villadsen har lavet
træningssal i fitness world i farum
omklædningsrum i fitness world i farum
Badet i fitness world i farum
Skal vi samarbejde om dit næste projekt