Vælg ydelse her:
Vælg ydelse her
Specifikationer og fakta
  • Entreprisesum
    kr. 8,3 millioner
  • Entrepriseform
    Murerentreprise
  • Byggeperiode
    2007-2017
  • Areal
    Bebygget areal: 1.034 kvm Facadeareal: 2.490 kvm
  • Bygherre
    Ejerforeningen Det Blå Pakhus
  • Rådgiver
    Arkitekt Carsten Iversen, MAA, Danske Arkitekter
Se flere af
vores referencer

Det Blå Pakhus

Facaderenovering af fredet bygning

A. Villadsen er specialiseret i bevaring og renovering af fredede og bevaringsværdige bygninger, og vi har gennem årene udført renovering på en lang række historiske bygninger – herunder Det Blå Pakhus på Toldbodgade ved Københavns havnefront.

Det Blå Pakhus blev bygget i perioden 1781-1783 og var oprindeligt tiltænkt som varelager for handelskompagniet Royal Greenland. Sidenhen er det blandt andet blevet brugt som kornmagasin.

Bygningen blev fredet i 1946, og i perioden 1978-1980 blev den omdannet til eksklusive lejligheder med udsigt til Københavns front.

Tiden satte dog efterhånden sit præg på de aldrende facader, og ejerforeningen besluttede derfor at lade bygningen renovere i 2009 – og det blev A. Villadsen A/S, som fik ansvaret med at genopfriske facaden på den historiske bygning.

Processen

Bygherren valgte at lade én facade renovere hvert andet år, og derfor forløb projektet fra 2007 til 2017.

I første omgang afrensede vi bygningen for cementmørtel for derefter at banke cementfugerne ud. Endelig blev fugerne fuget op igen i en kalkmørtel, ligesom vi renoverede og fugede forkanterne i alle fugerne. Afslutningsvis filsede vores murersvende huset op i en rød puds for til sidst at behandle facaden med rødpigmenteret kalkvand.

På grund af bygningens fredede status krævede projektet stort kendskab til at arbejde med historiske og bevaringsværdige bygninger – et kendskab, som murersvendene hos A. Villadsen besidder. Vi sætter ikke mindst en ære i at arbejde respektfuldt med og for at bevare Danmarks kulturhistorie.

Du kan se resultatet af facaderenoveringen på billederne her på siden.

Skal vi samarbejde om dit næste projekt