Vælg ydelse her:
Vælg ydelse her
Specifikationer og fakta
  • Entreprisesum
    ca. 1,8 millioner
  • Entrepriseform
    Murerentreprise
  • Byggeperiode
    2012
  • Areal
    ca. 400-500 kvm
  • Bygherre
    Boligforeningen
  • Rådgiver
    Arkitekt Carsten Iversen, MAA, Danske Arkitekter
Se flere af
vores referencer

Facaderenovering med brug af gamle murerteknikker

Ejendom på hjørnet af Frejasgade og Jagtvej

A. Villadsen A/S har erfaring og ekspertise til at udføre alle typer mureropgaver – også de mere komplicerede. Den erfaring fik vi brug for, da vi fik til opgave at renovere facaden på en ejendom på hjørnet af Frejasgade og Jagtvej på Nørrebro i København.

Byggeprocessen

Vi facaderenoverede hele ejendommen i år 2012. Den nederste del af bygningen pudsede vi i en flot blå indfarvet puds i kalkmørtel, mens resten af fugerne på facaden blev kradset ud og fuget om.

Undervejs i renoveringen stødte vi dog på en uforudset forhindring. Vores murersvende opdagede, at gesimserne var muret i cement – en egenskab, som bygherren ikke ønskede. Vi brækkede derfor gesimserne ned for derefter at trække dem op igen i en kalkmørtel.

For at sikre et flot resultat benyttede vores murersvende en særlig, gammel teknik, hvor de benyttede en såkaldt slæde – en form for skabelon. Slæden sættes på gesimsen, og hen over flere dage hældes der kalkmørtel i slæden, som trækkes i hele gesimsens længde.

Gesimsen opbygges dermed langsomt, og resultatet bliver fint og utroligt holdbart. Teknikken bliver sjældent benyttet i dag, men A. Villadsen specialiserer sig i særlige, gamle murerteknikker til bevaring af ældre bygninger, og vi kender derfor også til traditionelle metoder indenfor vores fag.

Den flotte renovering har fået bygningen til at fremstå som ny og fremhæver de flotte, gamle detaljer på bygningen. Som du kan se på billederne, fremstår detaljerne virkelig skarpe, når de står i kontrast til nabobygningen.

Skal vi samarbejde om dit næste projekt